Den danske madtradition bliver i højere og højere grad præget af gastronomi fra fremmede himmelstrøg – og som det åbenhjertige folk, vi er, tager vi imod ny inspiration og eksotiske smags varianter med kyshånd. Blandt de nuværende danske klassikere, som er blevet til ved påvirkning fra Østen, er boller i karry. Den vestlige variant af den indiske karry tradition har måske ikke så meget at gøre med sit ophav, men duften af karry pulver vækker stadig associationer til de varme, indiske markeder og krydderier. Og selv om boller i karry ikke har så forfærdelig meget med en ægte, indisk karry at gøre, er det stadig en utroligt lækker ret, fuld af smag og med en god konsistens, hvor både børn og voksne kan være med.

Boller i karry – nemt at lave, lækkert at spise

Hvis du har mod på at forsøge dig med boller i karry, vil du blive overrasket over, hvor nemt og enkelt det er at tilberede den smagfulde ret. Af udstyr skal du faktisk blot bruge en god, stor gryde, en standard kokkekniv og et spækbræt. Og på ingredienslisten finder du så almindelige varer som hakket kalve- og svinekød (det samme, som bruges til frikadeller), æg, mel, mælk, karry pulver, æbler, løg, smør, salt og peber.

Du bestemmer selv, hvor stærk sovsen skal være, ved at variere mængden af den stærke karry pulver. Og skal den have ekstra bid, kan du tilføje chili, hvidløg eller ingefær efter behov. Der er rigtig mange muligheder for, at du kan sætte dit eget, personlige præg på en omgang boller i karry. Og du kan vælge at servere retten med Basmati ris, Jasmin ris eller kartoffelmos, helt afhængig af smag og præferencer. En skefuld sød eller stærk mango chutney går også rigtig godt til boller i karry.

Du kan finde den originale opskrift på boller i karry på dk-kogebogen.dk